Cookie information

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse på Guldcenter.dk endnu bedre. Ved at klikke videre på siden, accepterer du automatisk at vi bruger cookies. Vil du læse mere om vores Cookie politik.
Læs mere

Gratis fragt over ellers fra 29,-
Hurtig leveringtil pakkeshop
30 dages bytte- og returrethurtigt og enkelt
5 stjerner på Trustpilotvi elsker vores kunder
E-mærket
Indkøbskurv
Total0,00 DKK

Find den rigtige størrelse til dine smykker

Har du spørgsmål eller er i tvivl om din ringstørrelse eller længden på den halskæde du skal købe, så har vi lavet en guide til dig. Her vil vi prøve at forklare dig nogle af måderne at finde de korrekte størrelser du skal bruge til ringestørrelser, armbånd, halskæder og ure. 

Har du spørgsmål der ikke bliver besvaret må du altid ringe til vores kundeservice på telefon 46731089
Størrelsesguide til smykker hos Guldcenter

Størrelsesguide til ringe hos Guldcenter

Find den rigtige ringstørrelse

Der er flere måder at finde den rigtige ringstørrelse på - Her har vi listet nogle af dem:

Mål en ring du allerede har: Tag en skydelære eller en lineal og mål den indvendige diameter på din ring. Når du har diameteren på ringen skal du gange diameteren med Pi (Pi=3,141592), altså: indvendig diameter x 3,141592 = Ringstørrelsen.
Er diameter 17,2mm lyder regnestykket sådan: 17,2 x 3,141592 = 54
Brede ringe skal ofte være større. En bred ring skal ofte være en størrelse eller to større end en smal ring, da de har en større overflade på fingeren.

Mål fingeren: Tag en sytråd, et gavebånd eller en papirstrimmel og læg det rundt om din finger, så det sidder til, sæt et lille mærke ved start og slut. Læg derefter stykket på en lineal og mål det. Måler det 5,2 cm har du ringstørrelse 52. Du skal være opmærksom på at denne metode er vejledende da der ikke skal meget til at måle forkert og du hurtigt kan få en afvigelse på 1-3 ringstørrelser. Så vær præcis.
Vil du selv måle din ringstørrelse, kan du se vores film om ringstørrelser, hvor vi har prøvet at illustrere hvordan du selv kan måle din størrelse. Huske at målet er vejledende og at der er forskel på om du skal bruge en smal eller bred ring.

Ringmål: Vil du gerne kende din ringstørrelse kan du bruge et ringmål. Du kan leje et ringmål her eller kom ned i butikken og lad os hjælpe dig. Har du ikke mulighed for at komme ned i butikken kan du leje et ringmål hos os. Så kan du eller I, hvis det drejer sig om vielsesringe, i ro og mag finde ringstørrelsen hjemme og prøve ringmålet både morgen og aften, med varme og kolde fingre.

Har du spørgsmål der ikke bliver besvaret, må du altid ringe til vores kundeservice på telefon 46731089

Halskæde længder

Hvor lang er en halskæde om den er 40, 50 eller 60 cm? Det har vi lavet en lille guide om, så du kan se hvordan de ser ud om halsen. 

Husk at denne guide er vejledende, da der er meget forskel på halse. Nogle er brede om nakken, andre har høje slanke halse og alt efter hvordan du er bygget kan kæden synes mere eller mindre lang på netop dig.
Se vores halskæde film hvor du kan se nogle af længderne på en levende model.

Halskæder til mænd: Vær også opmærksom på at mænd ofte er bredere om halsen end kvinder, så køber du kæde til en mand vil størrelserne oftest være mellem 50-55 cm.
Størrelsesguide til smykker hos Guldcenter

Størrelsesguide til armbånd hos guldcenter

Armbånd

Der findes mange forskellige armbånd. Nogle kan varieres i længden andre kan ikke, under alle om stændigheder er det altid rart at vide hvilken størrelse armbånd man bruger.
Det bedste du kan gøre er at måle dit håndled ved at tage et bånd eller en strimmelpapir og folde omkring håndleddet. Der hvor enderne mødes har du målet på dit håndled. Læg nu båndet/papirstrimlen på en linial og aflæs målet.
Husk at tage stilling til om du vil have armbåndet skal sidde til eller løst omkring dit håndled og evt tilføj lidt længde.

Normal størrelser på armbånd:
Børn: 15 - 16 cm
Kvinder: 16 - 18 cm
Mænd: 19 - 23cm - Hvor 23 cm er i den noget store ende

Har du spørgsmål der ikke bliver besvaret, må du altid ringe til vores kundeservice på telefon 46731089