0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

Sådan vedligeholder du dine smykker

Sådan vedligeholder du dine smykker - guldcenter.dk
Hvis du ønsker længere levetid på din smykker, så læs med her hvor vi giver dig en guide til hvordan du passer bedst på dine smykker. For uanset om dine smykker er lavet af ægte ædelmetaller eller er belagte, skal de behandles varsomt hvis du ønsker glæde af dem i lang tid.
Tag smykkerne af når du…
Til at starte med er en vigtig tommelfingerregel at du tager alle dine smykker af når du:
• Sover
• Går i bad
• Gøre rent
• Dyrker sport
• Vasker hænder
• Påfører parfume, makeup, cremer mm….

Alle disse ting giver dem unødvendigt slid som kan gøre dine smykker rigtig grimme efter kort tid. Vær også opmærksom på at alt med kemikalier, herunder parfumer, cremer, makeup osv., gør dine smykker matte og nogen gange mørke, og derfor skal du først tage dine smykker på når plejeprodukterne er tørret helt.

Når du ikke bærer dine smykker, anbefaler vi at de ligger i et smykkeskrin, smykkeæsker, stofposer, så de undgår alt hvad der hedder sollys og luft som kan misfarve dine smykker. Og meget gerne hver for sig, så de ikke ligger og bliver ridset af hinanden. Hvis du gerne vil have dine smykker synlige, kan du evt. ligge dem i en fin glasboks.

Sådan renser du dine smykker
Er du også træt af at dine smykker bliver misfarvet og får en mørk overflade, selvom du ikke bruger dem? Så er dette punkt især vigtigt, for her giver vi et par nemme tips til hvordan du renser dine smykker.



Rensning af sølv- og guld smykker: Når man snakker om rensning af sølv- og guld smykker er det forholdsvis nemt, da materialet er af god kvalitet. Start med at smid dem i varmt vand tilsat lidt mildt opvaskemiddel. Efter 5-10 min tager du smykkerne op og renser forsigtigt med en blød børste (evt. tandbørste) hvor du efterfølgende tørrer forsigtigt med en klud. Og bum – så har du helt friske smykker, med en smuk glans.

Rensning af forgyldte smykker: Forgyldte smykker tåler ikke rensning på samme måde som sølv- og guld smykker. Dette foregår bedst med en blød og fugtig klud hvor du tørrer smykket af. I de slemme tilfælde kan du bruge en smule parfumeret sæbe på kluden.

Rensning af smykker med koraler, ædelsten og perler: Til rengøring af smykker med koraler, ædelsten og perler anbefaler vi at man er særlig påpasselig og derfor kun benytte en meget blød børste og lunt vand.

For yderlige information om opbevaring og rengøring er du velkommen til at kontakte os. God fornøjelse med plejning af dine smukke smykker 😊