Cookie information

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse på Guldcenter.dk endnu bedre. Ved at klikke videre på siden, accepterer du automatisk at vi bruger cookies. Vil du læse mere om vores Cookie politik.
Læs mere

Gratis fragt over ellers fra 29,-
Hurtig leveringtil pakkeshop
30 dages bytte- og returrethurtigt og enkelt
5 stjerner på Trustpilotvi elsker vores kunder
E-mærket
Indkøbskurv
Total0,00 DKK

Pearly Aurora er sommerens absolutte MUSTHAVES

Pearly Aurora er sommerens absolutte MUSTHAVES
Den nye high-summer smykkekollektion fra det fantastiske Enamel Copenhagen er landet - og vi tør godt love, at du bliver ellevild med de fine smykker! 🌸 Sommerkollektionen hedder "Pearly Aurora" og er kendetegnet af femininitet, power og skønne farver!
Hos Guldcenter.dk holder vi næsten vejret af ren spænding hvert eneste forår, når sommerkollektionerne så småt lanceres - for vi glæder os helt vildt til at se, hvad alle de fine brands og dygtige smykkedesignere har designet til os og vores sommerlooks! I år er ingen undtagelse, og vi er især begejstret for den smukke Pearly Aurora kollektion fra Enamel Copenhagen!

Smykker til sommeren

Inspirationen til smykkekollektionen Pearly Aurora, er man ikke i tvivl om, er vidunderlige ferskvandsperler. High-summer kollektionen består af skønne smykker, der er kombineret af smukker perler og selvfølgelig Enamels ikoniske, farvede emaljedetaljer og skinnende kubiske zirkoner så langt øjet rækker 🌈

Smykker med perler

Ferskvandsperler er ét af naturens fantastiske 'mirakler' og det giver bare noget helt specielt i et smykke. Perler har i mange årtier været forbundet med feminin elegance og klassisk stil og udtryk, men stille og roligt bliver perler en del af det moderne smykkebillede, og det har Enamel Copenhagen taget til sig - og vi er helt vilde med det! I Pearly Aurora-kollektionen er perler omdrejningspunktet for inspirationen, og det kommer til udtryk i mange af de fine halskæder, armbånd og øreringe 😍

Lola - med et twist

Én af de mest ikoniske styles fra Enamel Copenhagen er deres Lola-serie, som består af kæder i 18kt. forgyldt med lange rækker af små emaljeperler i alle regnbuens farver og farvekombinationer. Måske har du allerede et Lola armbånd eller en Lola halskæde liggende i dit smykkeskrin? I så fald vil vi gerne slå et slag for at tilføje Lola Perla og Lola Perlita til samlingen! Det er en nytænkning og et twist på den klassiske Lola, som i denne kollektion har fået de fineste - både store og små - perler på, som simpelthen komplementerer emaljeperlerne SÅ fint! Er du mest til Lola Perla eller Lola Perlita? Og er du mest til halskæderne eller armbåndene?

Lola Heavenly - nu i skinnende sterlingsølv

En anden ting vi, nogle mere tålmodigt end andre, har ventet længe på, er de smukke Lola-smykker i en sølvudgave! De utroligt populære Lola styles er lavet i en masse fine sommerlige farvekombinationer, og det er især Lola Heavenly, som er meget efterspurgt! Derfor har Enamel Copenhagen endelig lavet Lola Heavenly i sølv med de pastelorange, lyserøde og lilla emaljeperler som både armbånd og øreringe! Glæder du dig lige så meget som os til at få fingrene i sådan et Lola armbånd i sølv?

Vores Pearly Aurora favoritter er...

Det er altid svært at vælge en favorit, når man jo allerhelst slet ikke vil vælge og gerne vil have alle de fine smykker med hjem! Men vi har bedt pigerne her hos Guldcenter om at udpege den style, de allerhelst ville bruge til deres sommeroutfits - og de siger:
Anne er ikke i tvivl om sin favorit: "Altså, jeg er jo fuldstændig pjattet med Lola Perlita armbåndet med de tre ferskvandsperler og lemongule emaljeperler. Farven gul er ikke så god til mig om vinteren og i efteråret, så om sommeren får gul lov at skinne igennem!" 💛
Heller ikke Nynne tøver: "Jeg kan simpelthen så godt lide Lune øreringene! Den klassiske måne i kombination med de pastelfarvede emaljeperler er bare så yndig!" 🌙

Hvilken style fra Pearly Aurora kollektionen er din favorit? 💗