Cookie information

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse på Guldcenter.dk endnu bedre. Ved at klikke videre på siden, accepterer du automatisk at vi bruger cookies. Vil du læse mere om vores Cookie politik.
Læs mere

Gratis fragt over ellers fra 29,-
Hurtig leveringtil pakkeshop
30 dages bytte- og returrethurtigt og enkelt
5 stjerner på Trustpilotvi elsker vores kunder
E-mærket
Indkøbskurv
Total0,00 DKK

Butikken i Jyllinge og Guldcenter.dk

Jyllinge Ure og Guld åbnede i 1980 ejet af daværende indehaver Per Jensen. Efter 25 år med butikken var Per klar til at prøve noget nyt, og han solgte butikken til Karin Birch i 2005. Efter få år fik Karin sin søn, Christian, med på ideen og kort efter startede drømmen om en webshop, og Guldcenter.dk blev skabt, ser igennem årene kun har vokset sig større. I 2019, efter knap 40 år i de samme lokaler, var vi efterhånden vokset ud af butikkens gamle lokaler, og vi flyttede over i nye lokaler på vores nuværende adresse - også i Jyllingecentret. Guldcenter.dk er altså en familieejet virksomhed tilknyttet den lokale guldsmed Jyllinge Ure og Guld.

Smykker og ure online

Hos Guldcenter sælger vi både smykker og ure, forlovelsesringe og vielsesringe, fødselsdags- og gaveartikler - og alt derimellem. Vi har nøje udvalgt vores smykkebrands, så vi har de lækreste danske smykkedesigns hvad enten du søger klassiske guldsmykker, diamant smykker eller fashion smykker fra populære brands som Sif Jakobs, Maanesten, Enamel Copenhagen, Pernille Corydon, Jane Kønig, Lulu Copenhagen og mange, mange flere. Er du på udkig efter dit næste ur, tilbyder vi både armbåndsure og vægure fra Arne Jacobsen, Picto, Tommy Hilfiger, GARMIN, Jaguar og Festina, mf. Du vil med andre ord ikke gå forgæves hos Guldcenter.dk.
Leder I efter forlovelsesringe eller vielsesringe til jeres store dag, har vi også her et stort udvalg i ringe både i guld, hvidguld og sterlingsølv fra eminente og anerkendte producenter som Gerstner, Aaagaard, Scrouples og Nuran. Og selvfølgelig kan vi også hjælpe med morgengaven dagen derpå.

Social ansvarlighed - CSR

Hos Guldcenter.dk går vi ind for, at alle skal gøre en indsats i et eller andet omfang for verden og samfundet omkring os. Derfor bruger vi udelukkende FSC-certificerede papkasser, når vi pakker og sender jeres ordrer. FSC står for "Forest Stewardship Council", som er en non-profit organisation, der arbejder hårdt for at fremme bæredygtig skovdrift, økonomisk levedygtighed i klodens skove og selvfølgelig sikring af skovarbejderes sociale rettigheder. Det er derfor med god samvittighed, vi sender jeres ordrer af sted. Social ansvarlighed kommer i mange former, og vi forsøger altid at have en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Det betyder, at vi f.eks. ofte donerer præmier i forbindelse med lokale fodboldturneringer, o. lign. Helt lavpraktisk betyder vores omtanke for klimaet og kommende generationer, f.eks. at sådan noget som kaffe bliver drukket af keramikkopper, der genbruges, i stedet for pap- og/eller plastikkrus. Desuden samarbejder vi med flere af vores leverandører i fbm. diverse velgørenhedsindsatser. Det er f.eks. Mads Z med Støt Brysterne kampagnen, og også Enamel CPH, der støtter Røde Kors i fbm. flygtninge fra Ukraine. Har du nogle idéer eller forslag til, hvordan vi ellers kan yde vores sociale ansvarlighedsindsatser, er du mere end velkommen til at skrive til os.
 
  • Åbningstider

    Mandag - fredag: kl. 10:00 - 17:00  
    Lørdag: 10:00 - 14:00
    Søndag: LUKKET

    Webshoppens telefon er åben:
    Mandag - fredag: 10:00 - 16:00
    Lørdag: Lukket 
    Vi besvarer mails indenfor 24 timer på hverdage - dog kan der i travle perioder gå lidt længere tid.
  • Adresse

    Jyllinge Ur & Guldcenter
    GULDCENTER.DK
    Jyllingcentret 12A
    4040 Jyllinge
    Cvr: 38849793
  • Kontakt

    Email: kontakt@guldcenter.dk
    Tlf.: 46 73 10 89
    Webansvarlig:
    Christian Birch
    Website: www.guldcenter.dk

Team Guldcenter

Hos Guldcenter er vi et fast lille team, der arbejder på at opfylde alle dine ønsker. I butikken bliver du mødt af et smil, venlig, kompetent og god betjening, hvad enten du ved lige, hvad du skal have, søger inspiration til en gave eller bare vil snuse lidt rundt og se på udvalget. Har du brug for hjælp på webshoppen, sidder vi også klar ved chat, mail eller telefon for at hjælpe dig videre på din vej rundt på guldcenter.dk. Vores pakkepige arbejder på at få pakket dine ordre pænt ind, så vi kan få din ordre hurtigt afsted til dig. Vi gør os umage for at give dig en god oplevelse, når du handler hos os, og vi håber, du har en god tur rundt på guldcenter.dk.
 
  • Ejer Christian Birch

    Christian Birch Ejer - og ham der giver kage

  • Stella Birch Kundeservice og hende der fikser alle jeres (og vores) problemer

    Stella Birch Kundeservice og hende der fikser alle jeres (og vores) problemer

  • Helle Goldstein Bogholder, butiksassistent og in-house vicevært

    Helle Goldstein Bogholder, butiksassistent og in-house vicevært

  • Karin Birch Butiksassistent og hende der hygger om os alle

    Karin Birch Butiksassistent og hende der hygger om os alle

  • Nanna Kundeservice og den blide stemme du møder i telefonen

    Nanna Kundeservice og den blide stemme du møder i telefonen

  • Marie E-commerce og SoMe-kyndig

    Marie E commerce manager

  • Emma holder styr på SoMe og alle vores billeder

    Emma Holder styr på vores SoMe og tager de mange smukke billeder

Huller i ørene

Som ur- og smykkeforhandler med guldsmedbutik i Jyllinge laver vi selvfølgelig også andet end at sælge smykker online. Vi har mange års erfaring med at lave huller i ørene og bruger hud- og allergivenlige instrumenter og smykker fra Inverness fra Nordahl Andersen til de nye huller. Vi har ingen tidsbestilling, men der kan dog være lidt ventetid, hvis der allerede er andre kunder i butikken. Vi laver i øvrigt ikke huller i ørene på børn under 7 år, da vi ofte oplever, at det ikke er en god oplevelse for dem.

Priserne for huller i ørene er:

1 hul: 199,- incl. renseservietter
2 huller: 349,- incl. renseservietter

Guldcenter på Instagram og Facebook

Vi ønsker, du bliver rigtig glad for dit nye smykke eller ur, og vi ville elske, hvis du deler et af dine smykkeøjeblikke med os ved at tagge @guldcenter på enten Instagram eller Facebook. Trænger du blot til inspiration er dette også stedet at følge os, da vi løbende tipper om nyheder, konkurrencer og gode tilbud her :-)

Vi glæder os til at se dig online på Guldcenter eller i butikken.
Bedste hilsner fra
Christian og resten af Guldcenter
 
E-mærket - Shop med ro i maven
Guldcenter.dk er en e-mærket webshop. Det betyder, at du som forbruger trygt kan handle online, og at vi løbende bliver kontrolleret og testet af e-mærket for at sikre dig en sikker handel online.
Som kunde er du ydermere sikret med op til 10.000,- pr. handel, når du køber en fysisk vare online.
Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-handelsfondens forbruger hotline.