Nordahl Jewellery i nordisk design
Nordahl Jewellery er den moderne linje under Nordahl Andersen. Smykkerne er fremstillet i 925 sterlingsølv og findes i blankt sølv, forgyldt sølv og sortoxideret sølv.
Formsproget er stilrent og vægten lav, så smykkerne kan bæres hver dag uden at blive for meget. Det er den serie vi oftest anbefaler til den der vil have noget enkelt der holder over tid.
Bogstavvedhæng og organiske former
Bogstavvedhængene er blandt de mest solgte, fordi de gør et smykke personligt uden at det bliver anmældende. De kan bæres alene eller flere sammen på samme kæde.
Derudover findes cirkelørestikker, øreringe med blade og bølgede former, og fine kæder der kan lægges i lag. Flere serier kombinerer sølvet med ferskvandsperler eller farvede sten.
Blankt, forgyldt og sortoxideret sølv
De tre overflader giver tre forskellige udtryk af samme design.
Blankt sølv er det neutrale der passer til alt. Forgyldt sølv har et lag 18 karat guld og giver et varmere udtryk. Sortoxideret sølv er behandlet så overfladen bliver mørk, hvilket giver et mere råt og grafisk look.
Forgyldningen slides med tiden, hurtigst på ringe og armbånd der gnider mod hud og tøj. Det er et vilkår ved materialet frem for en fejl, og smykket kan lægges om når laget er slidt.
Smykker der passer sammen
De fleste design indgår i en serie, hvor samme motiv findes som både ørering, halskæde, armbånd og ring. Det gør det nemt at bygge et sæt op over tid frem for at købe alt på én gang.
Se udvalget i øreringe, armbånd, halskæder og ringe.
Smykkerne fungerer også sammen med Joanli Nor, som er den mere feminine linje fra samme hus, og med Siersbøl hvis du vil blande med klassisk guld.
Sådan passer du på dem
Tag smykkerne af inden bad, sport og rengøring, og lad dem være det sidste du tager på efter creme og parfume.
Sølv anløber over tid, og en sølvpudseklud tager det meste. På forgyldte og sortoxiderede smykker skal du ikke bruge pudseklud eller sølvbad, for begge dele fjerner overfladen.
Køb Nordahl Jewellery hos Guldcenter
Er du i tvivl om størrelse, overflade eller hvad der passer sammen, er du velkommen til at skrive eller ringe til os.
Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du se de tre overflader ved siden af hinanden. Forskellen på blankt og sortoxideret sølv er tydeligere i virkeligheden end på en skærm.



























































































